Emilla Møller

Hvem er Emilla? 

Mit navn er Emilla Møller, jeg er 27 år og bor på Nørrebro med min kæreste Anton. Jeg har en kandidat i uddannelsesvidenskab. Jeg er vokset op på Amager og har altid søgt nye udfordringer. Derfor har jeg kastet mig ud i mange forskellige job – fra pædagogmedhjælper og eventafvikler til arbejde i lufthavnen. I dag arbejder jeg som konsulent i Common Consultancy, og jeg elsker det. 

Forenings- og idrætslivet har også altid været en hjertesag for mig. Som barn var jeg en del af Eventyrteatret, og i mit voksenliv har jeg fundet energi i kampsportstræning i Prismen på Amager. Jeg er en kvinde med stærke holdninger og en dybt forankret retfærdighedssans, og jeg har altid været optaget af, hvordan vi kan styrke både vores samfund og vores lokalsamfund.

Min interesse for politik startede allerede i folkeskolen på Løjtegårdsskolen, hvor jeg var aktiv i elevrådet. Den fortsatte gennem gymnasiet på Gefion, hvor jeg deltog i et internationalt politisk projekt i Norge med andre studerende fra Europa. På Roskilde Universitet blev jeg en del af den politiske studenterforening Frit Forum, hvor jeg gennem årene varede forskellige tillidshverv, blandt andet som næstforkvinde i landsledelsen.

Mit engagement har ført mig videre ind i Socialdemokratiet, hvor jeg har været aktiv i flere valgkampe – både kommunale, nationale og europæiske – for politikere som Marcus Vesterager, Peter Hummelgaard, Ida Auken og Magnus Barsøe.

Jeg er en rød socialdemokrat, der kæmper for en stærk velfærdsstat og en hovedstad for alle – ikke kun for de få. Københavns boligmarked er en udfordring for unge, familier og ældre. Som 18-årig, da jeg flyttede hjemmefra, begyndte en frustrerende rejse med ni flytninger på otte år. Jeg ved, hvordan det er at være presset af en usikker boligsituation og en økonomi, der knap hænger sammen. Nu ser jeg min lillebror på 19 stå i samme situation – og det kan vi ikke være bekendt.

København skal være en by, hvor man kan vokse op, bo og blive. Det kræver politisk handling – og det er den kamp, jeg vil tage.

En opvækst på Amager

Amager er mit sted – mit hjem. Jeg er født og opvokset her, og det vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Jeg er vokset op i Tårnby og senere Kastrup, i en familie med min mor, far, to brødre og vores hund. Vi boede i et villakvarter, hvor barndommen var fyldt med lege på vejen og i haverne, fodbold på de grønne områder, kælketure om vinteren og lange somre på Amager Strand.

Amager har givet mig mine første og vigtigste minder: første skoledag, første job i Johns Kagehus, første gang på ungdomsklub, første kys, første knuste hjerte – og første gang, jeg følte mig som voksen. 

Jeg har også fulgt Amagers udvikling på tæt hold. Jeg husker, da Amager Strand blot var en stor sandkasse, og nu er det et fantastisk byrum, hvor man kan bade, motionere og nyde livet. For mig er stranden mere end bare et sted – det er dér, jeg tanker op, træffer store beslutninger og skaber nye minder med dem, jeg holder af.

Selvom jeg nu bor på Nørrebro og elsker det, drømmer jeg om en dag at vende hjem til Amager. Men med udviklingen på boligmarkedet frygter jeg, at det bliver en umulig drøm. Amager har gennemgået en stor forandring med nye bygninger og boliger, og jeg elsker, at øen blomstrer og tiltrækker flere mennesker. Men jeg frygter også, at Amager en dag vil forvandles til en ø af glastårne og luksusboliger, som kun de rigeste har råd til.

Det er ikke det Amager, jeg kender og elsker. Jeg vil kæmpe for, at Amager – og hele København – bevarer sin sjæl og fortsat kan være et sted for de mange, ikke kun de få. Mine børn og børnebørn skal også kunne vokse op på Amager, mærke den friske luft, tage et dyp i vandet og bestille en 64’er. Amager skal forblive et sted, hvor mennesker kan leve, vokse og drømme.

Et liv fyldt med udfordringer og muligheder

Min barndom har været præget af varme minder, spændende rejser og mange muligheder. Vi havde altid venner omkring os, og jeg har altid følt mig hjemme i sociale fællesskaber. Jeg blev tidligt inddraget i de voksnes verden – ikke ved at være en del af samtalerne, men ved at lytte til dem fra min plads i sofaen under et tæppe. Musik, mad og leg fyldte meget og har skabt minder, jeg stadig bærer med mig.

Men bag de gode stunder lå en mere uforudsigelig hverdag, hvor alting kunne ændre sig på et øjeblik. Det lærte mig at omstille mig hurtigt og tilpasse mig andres behov – en evne, jeg har taget med mig gennem livet. Da jeg fyldte 18 år, flyttede jeg hjemmefra blot tre måneder senere. Jeg forlod Amager til fordel for Vesterbro, fordi jeg havde brug for et nyt kapitel, men mit hjerte forblev i København. I de følgende otte år flyttede jeg ni gange mellem Amager og brokvartererne – en rejse, der både har været udfordrende og formende.

Mit liv har givet mig oplevelser, jeg er dybt taknemmelig for, men også udfordringer, der har styrket mig og formet, hvem jeg er i dag. Som 19-årig valgte jeg at bryde kontakten til min far, og siden da har min mor og mine brødre været min urokkelige klippe og største inspiration.

De erfaringer, jeg har samlet på mine 27 år, har givet mig en stærk retfærdighedssans og et brændende ønske om at skabe forandring. Jeg tror på lighed, retfærdighed og på, at de stærkeste i samfundet har et ansvar for at løfte dem, der har brug for hjælp.

Jeg vil være med til at gøre København grønnere, bedre og mere retfærdig – fordi jeg skylder min generation at tage ansvar. Og jeg vil arbejde for et system, der hjælper dem, der har det sværest – fordi jeg skylder barndommens Emilla at kæmpe for en fremtid, hvor ingen bliver ladt i stikken.